Familiesammenføring via lokalarkiv.

 

Helle er medlem af en international organisation. På en tur til New Zealand mødte hun sin kollega derfra og blev inviteret til middag. Efter middagen fortalte kollegaens mand, som hedder Ralph, at hans oldemor kom fra Danmark, og hed Karen Hansen, hun kom fra Glattrup Skov i Vejle Amt. Helle er opvokset 25 km fra Glattrup så hun lyttede opmærksomt, da Ralph fortalte, at hans oldemor Karen Hansen, var rejst til New Zealand sammen med to brødre, Rasmus og Jørgen Hansen, i oktober 1875 og ankommet til New Zealand januar 1876.

Ralph oplyste, at de 3 søskende var rejst til New Zealand med skibet Shakespeare fra Hamborg. På skibets passagerliste fra 1875 stod alderen opgivet og den viste de 3 søskende var ugifte.

Ralph havde en kopi af Karen Hansens vielsesattest fra Wellington, New Zealand 1883, hvor navnene på hendes forældre var opgivet.

 

Ud over de 3 søskende kom fra Glattrup skov i Vejle Amt, havde Ralph også adressen Tugthusvej, og et billede af Niels Hansens familiegravsted på en dansk kirkegård, kirken er også på billedet.

 

Ralph ville gerne vide, hvor i Danmark Karen Hansen og søskende havde boet. Er der levende efterkommere af familien i Danmark? Hvordan var det at leve i Glattrup Skov omkring 1875?

Ralph fortalte Helle, at han skulle til England i juni måned, i forbindelse med et teaterjob, han er skuespiller, og måske ville han besøge Danmark.

Da Helle kom hjem, fandt hun ud af, at kirken på billedet med Niels Hansens familiegravsted er Rårup kirke. Helle sender sidst i april måned en e-mail til Bjerre lokalarkiv og spørger om nogen kan hjælpe med oplysninger om Karen Hansens familie i Danmark.

Jeg kom på lokalarkivet et par dage efter forespørgslen var kommet, og mente det vil være en overskuelig opgave, idet min far var graver på Rårup Kirkegård i 30 år, og jeg har erfaring med slægtsforskning fra min egen familie. Helle havde vedhæftet billedet med Niels Hansens familiegravsted og Karen Hansens vielsesattest fra Wellington, New Zealand.

Jeg tænkte, min far kunne fortælle om Niels Hansens familiegravsted, men nej, gravstedet var slettet før min far startede på kirkegården.

I kirkebøgerne på AO (Arkivalier Online) fandt jeg Karen Hansens fødsel og forældrenes navne passede med vielsesattesten. Karens brødre Rasmus og Jørgen blev fundet og deres alder passede med passagerlisten fra Shakespeare. Folketællingerne tjekkes, i 1850 ses Karen, Rasmus og Jørgen boende hjemme sammen med yderligere 3 søskende, den ene hedder Niels Hansen – så det er broderen Niels til Karen Hansen, som Ralph havde på billedet med familiegravstedet. I kirkebogen fandt jeg Niels Hansen død i 1931, det passer med at kirken er uden tårn på billedet af familiegravstedet, idet Rårup kirke først fik tårn i 1942.

Niels Hansen som er begravet i Rårup har boet i fødehjemmet i Glattrup Skov.

Adressen Tugthusvej som Ralph havde opgivet er ikke at finde i området.

Jeg gennemlæste de håndskrevne folketællinger for Rårup sogn efter 1890 på AO, og i 1911 var der opgivet matrikelnummer ud for hver husstand. Niels Hansen boede matrikel 6b ejerlav Glattrup by. På Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside fandt jeg matrikelkortet for Glattrup by, og der langt ude på landet i kanten af skoven ligger nr. 6b. Matrikelkortet og et kort fra krak.dk blev sammenholdt, nu havde jeg adressen og via krak.dk nuværende ejer af stedet.

 

Jeg besøgte stedet, ejeren vidste ikke meget om de tidligere ejere, da han kom fra Sjælland og havde købt en tom grund og bygget et nyt hus for 11 år siden. Han mente det gamle hus var brændt.

Helle har kontakten til Ralph, hun får de oplysninger jeg har fundet og videresender dem til Ralph.

Der søges videre i kirkebøger, folketællinger og skifteprotokoller. Flere familiemedlemmer dukker frem, men vi er så langt tilbage i tiden, at de også er døde.

1. juni 2012, ingen levende efterkommere fundet.

Jeg besøgte Juelsminde kirkegård, hvor en af Karen Hansens slægtninge er begravet. Jeg mødte en der kendte til gravstedet, og blev henvist til to søstre, som er i familie med afdøde.

Nu er det rigtig spændende, kender de noget til deres oldeforældres søskendes emigration til New Zealand, hvordan vil de reagere på en henvendelse angående en mand på New Zealand, som søger kontakt efter 137 år?

Den yngste søster kontaktes, idet den ældste er 94 år gammel. Hun tog venligt imod min opringning, men kunne ikke hjælpe med oplysninger, da hun ikke kendte hendes oldeforældre. Hun lovede at kontakte hendes søster på 94. Hun ringede tilbage, søsteren ville gerne have besøg af mig.

Ralph fik besked via Helle, nu er der kontakt til levende efterkommere. Ralph tager straks beslutning om at komme til Danmark sidst i juni måned.

Jeg besøgte den ældre dame. Karen Hansen tilhører hendes mors familie og hende kendte hun ikke noget til, hun kunne heller ikke huske oldeforældrene. Den ældre dame kunne fortælle om en masse nulevende familiemedlemmer og hvor de bor. Jeg fik taget en masse notater og et par billeder.

På vejen hjem kørte jeg forbi to af de adresser damen havde opgivet. Jeg blev budt indenfor, heller ikke her noget om oldeforældrene, men der kom flere oplysninger om nulevende familiemedlemmer.

Dem jeg havde talt med er indstillet på at møde Ralph, når han kommer til Danmark.

D. 15. juni 2012 går Ralph rundt i bjergene i England og der er ingen telefonkontakt, vi ved at Ralph kommer til Danmark d. 27. juni og besøger Helle.

Helle og jeg beslutter at invitere efterlevende familiemedlemmer på Bjerre Kro, til aftensmad med dansk bøf, jordbær med fløde og efterfølgende kaffe.

Der bliver inviteret 14 familiemedlemmer. Ralph bliver meget glad da han hører om vores initiativ.

Til spisningen/mødet på Bjerre Kro har jeg lavet lidt materiale der beskriver familierelationerne mellem Karen Hansen og de inviterede familiemedlemmer.

 

Der bliver udvekslet oplysninger og gamle familiebilleder med Ralph.

 

Dagen efter kører Ralph og jeg til Glattrup Skov for at se hvor Karen Hansen har haft sin opvækst. Huset findes ikke længere, men Ralph fandt ud af, at hans oldemor ikke kom fra en stor farm i Danmark, for grunden er kun til et lille husmandssted. Nu har Ralph set stedet og føler, at han ved hvor hans familie kommer fra.

For at se, hvordan Karen Hansens fødehjem i Glattrup Skov kan have set ud, besøger vi Glud Museum. Vi får en rundvisning med koncentrationen lagt på tidsrummet 1850-1875, hvor også livsbetingelserne på landet bliver beskrevet på en levende måde i de gamle huse.

Efter rundvisningen på museet, kommer en journalist, for at få historien. Ugen efter er der en artikel i Horsens Folkeblad.

Eftermiddagen gik med at se, hvor nulevende og afdøde familiemedlemmer boede/har boet.

Helle underholdte herefter Ralph, til han igen tog til England, hvor han havde et job inden turen tilbage til New Zealand.

Samme dag artiklen var i avisen, blev jeg ringet op af en dame i Horsens, hun var en del af den gren af familien, som jeg ikke havde fundet endnu.

 

Dagen efter besøgte jeg hende. Hun havde inviteret sin kusine, og de havde en masse at berette. De havde gamle billeder af familien og et foto af Jørgen Hansens grav på New Zealand, der viser, at han er død 1907. Mest spændende er en afskrevet kopi af et brev, som Jørgen har sendt til familien kort efter ankomsten til New Zealand, nemlig d. 12. marts 1876. Hun har et gammelt maleri, som måske er af huset i Glattrup skov. Jeg håber at finde et gammelt foto af huset, på den måde kan vi afgøre om huset på maleriet er fødehjemmet.

Jørgens brev beskriver turen fra Danmark til Hamborg som foregik med tog, og opholdet i Hamborg før turen gik videre med sejlskib til New Zealand. Sejlturen var ikke en fornøjelsestur, bl.a. skriver Jørgen, at en nat i kraftig storm blev en af matroserne bundet fast til roret, for ikke at blive skyllet over bord, men til gengæld fik han alt det brændevin han kunne drikke. Jørgen skriver om ankomsten til New Zealand, og et job med at passe køer på landet. Han fortæller også der er mange klipper og meget bregneland.

Endelig nogen der ved noget om oldeforældrene, og dem som er rejst til New Zealand.

I min søgen efter et billede af huset i Glattrup skov, har jeg forespurgt på Glud Museum, om de har en tus-tegning af matrikel 6b.

 

Jeg søgte i tinglysningerne på matrikel 6b, ejeren i 1956-1959 var far til tvillinger som jeg gik i skole med. Den ene, har lovet at undersøge om han eller hans brødre har et gammelt foto af huset i Glattrup skov. Jeg har fundet luftfotos af huset, og her ser det ud som om det er faldet sammen i 1985. På disse foto fra luftfoto.dk ser man lodret ned på husene, så det er kun taget der ses.

Ralph fortalte, at Rasmus og Jørgen Hansen var blevet syge efter ankomsten til New Zealand, og var kommet på hospitalet. Karen Hansen havde solgt hendes og brødrenes ejendele for at betale hospitalsopholdet, men de blev ikke raske og døde, så Karen stod uden en mønt på lommen i et fremmed land. Efter at have set billedet af Jørgen Hansens grav og brevet han sendte hjem, virker Ralphs fortælling om de to brødres sygdom og død ikke troværdig. Jeg besluttede, at undersøge kirkebøgerne på New Zealand, og finde ud af hvornår de tre søskende var døde. Bestilte 5 forskellige kopier via internettet, de 4 var dokumentation for Karen, Rasmus og Jørgens død samt Karens vielse, den sidste var en nitte. Man skal helst ramme rigtig med sine forespørgsler, da hver kopi fra kirkebøgerne på New Zealand koster 20 NZ dollar/100 danske kroner. Jeg fik bekræftet, Jørgen er død 1907, Rasmus 1910 og Karen 1912, Karen er gift i 1883. Karens vielse og død passer med oplysningerne fra Ralph, men overleveringerne, med de tre søskende som kom fra en stor farm i Danmark samt brødrenes sygdom og død er tilbagevist.

Efter besøget hos damerne i Horsens har jeg tjekket kirkebøgerne angående personerne de fortalte om, og der dukker en adresse i Horsens op – TUGTHUSVEJ. Det var den adresse Ralph troede hørte til Glattrup skov. Tugthusvej er sandsynligvis adressen familien på New Zealand har brugt til at kontakte den danske del af familien, det er måske også herfra, at billedet af Niels Hansen familiegravsted er sendt til New Zealand. Tugthusvej hedder i dag Fussingsvej.

For at holde styr på personerne, indtastes de i et slægtsprogram. På internettet søges efter flere oplysninger end dem Ralph har givet om familien på New Zealand, jeg fandt mange oplysninger om Karen Hansens mand og hans broder som drev trykkerivirksomhed og udgav aviser. Karens mand var emigreret fra England. Jørgen og Rasmus døde ugifte og Karen havde et hårdt liv de første år, men jeg tror hun havde det rimeligt efter hun blev gift, fordi hendes mand var en aktiv og dygtig trykker. Karen og hendes mand fik en datter og en søn. Datteren blev ikke gift, men sønnen førte slægten videre på New Zealand.

Nu er der tilbage at få videregivet de mange oplysninger til familien, på både dansk og engelsk. Jeg overvejer at ligge det hele på internettet. Jeg henvendte mig til Horsens Folkeblad, og journalisten laver en artikel mere med Jørgen Hansens brev om turen til New Zealand.

Jeg fik nærmest en ny familie og gode venner ved at gå på lokalarkivet. Opgaven gav mig mange spændende oplevelser. Jeg fik udvidet kenskabet til New Zealand og mulighed for overnatning, hvis jeg kommer til New Zealand. Jeg havde ikke tænkt over, at fattige folk brugte alle deres sparepenge og satte livet på spil i en 3 måneder lang tur i et sejlskib, for at forsøge lykken i New Zealand. De kom fra elendighed i Danmark og mange fik det sikkert ikke bedre i deres nye land. Ralph oplyste for øvrigt, at staten i New Zealand betalte sejlturen for mange fra Skandinavien for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

”her er ikke megen Honning at slikke” citat fra Jørgens brev.

 

Copyright © Henning Mortensen all Rights Reserved